Fyr rigtigt

Tænd korrekt op i brændeovnen

Det kan være svært at optænde en brændeovn, hvis man ikke er hjemmevant i situationen. Vores tunge træsorter er endvidere sværere at antænde end de lettere træsorter, som egner sig bedst til optændingsbrænde eller periodevis opvarmning.

Sådan gør du

Placerer to stykker rent og tørt brænde i bunden af din brændeovn. Vi anbefaler, at du anvender træ med max 18-20 procent fugt i træet. Du kan måle fugt i træet med en fugtmåler. Ovenpå placerer du 12-14 optændings-pinde (2 x2 cm og 15-20 cm lange) på kryds og tværs med god luft imellem. I mellem de øverste pinde placerer du to – tre optændingsposer, -blokke eller avispapirskugler, som du sætter ild til.

I starten skal der rigeligt luft til bålet. Når flammerne bliver lyse og mindre, skruer du gradvist ned for ovnens luftspjæld uden at lukke helt.

Vi gør opmærksom på, at du aldrig bør optænde eller afbrænde vådt træ, affaldsbrænde, affald, reklamer, behandlet træ eller lignende.

Fyr herefter lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ. Du kan tjekke din optændning ved at gå udenfor og sikre dig, at der hverken er for meget røg eller at røgen lugter grimt. Røgen skal gerne være næsten usynlig.

Find mere inspiration til korrekt optændning her.