Brændetyper

Kvalitetstræsorter af tungt træ

Hvis du skal bruge brændeovn eller fyr som primær varmekilde i din bolig, så anbefaler vi, at du anvender tunge træsorter, som bøg, eg og ask. De tunge træsorter sikrer dig en høj og effektiv opvarmning af din bolig. Det skyldes, at de tunge træsorter af hårdt træ har en højere brændværdi. Afbrændning af disse træsorter afgiver derfor mere varme og er længere tid om at forbrænde. Når du anvender tunge træsorter af hårdt træ, så mindsker du endvidere den samlede askemængde ved afbrændning. Det skyldes, at der skal færre brændekævler i brændeovnen for at skabe en jævn varme, end hvis du anvender lettere træsorter til formålet.

Billigere og lettere træsorter

Hvis du skal benytte din brændeovn til periodevis opvarmning eller for at skabe en hyggelig stemning, så kan du med fordel anvende lettere træsorter. De lette træsorter er blandt andre Ahorn og Birk, som blandet løv. Disse træsorter er lette at optænde og billigere at indkøbe. Det skyldes, at disse træsorter har en lavere brændværdi end de tunge og hårde træsorter. Vi oplever derfor at mange også indkøber en enkelt skov rm. af de lette træsorter, for at flække disse og anvende brændet til optændningsbrænde.

Hvis du er i tvivl om hvilke træsorter der vil være den bedste investering for dig, så kontakt Din Brændeleverandør. Vi rådgiver dig og leverer kvalitetsbrænde, så du kan holde varmen i hele fyringssæsonen.